Bestyrelsesmøder
Bestyrelsensberetning ved generalforsamlingen i FYO 2011
Igen i år har FYO været involveret i en lang række aktiviteter siden seneste GF og, som det vil fremgå , har vi planer om nye tiltag i den kommende tid.
Medlemsstatistik
FYO har i det forgangne år haft en medlemstilvækst så vi nu er 220 medlemmer. Velkommen til alle nye medlemmer.
Kurser
FYO afholdt 2 dages kursus om tumor-markør i maj – fuldt booket og med positiv evaluering.
FYO afholdt også i september for anden gang kursus om ’billeddiagnostik i onkologien’. Kurset blev denne gang afholdt i samarbejde med SKA. Der var stor søgning til kurset, og modtog positive evalueringer fra deltagerne. Vi planlægger derfor at afholde et tredje – men sidste kursus med økonomisk støtte fra FYO’s. Det planlægges til afholdelse i forår 2012.
I samarbejde med DSKO’s uddannelses udvalg afholdt FYO et 3 dages kursus om ’Bioblokerende behandling’. Kurset her fik også god evaluering. Vi planlægger at afholde et kursus igen i samarbejde med DSKO’s uddannelsesudvalg – med emnet ’forskningsmetoder indenfor onkologien’, der er planlagt til afholdelse i oktober 2011.
Lige nu afholdes en række’gå hjem møder i Århus, Odense og København om blærecancer. Møderne afholdes i samarbejde med Yngre Danske Onkologer – det er første gang vi afholder møder i samarbejde med andre faglige selskaber – men vi tænkte det var oplagt set i lyset af den tiltagende multi disciplinære behandling. De to første møder blev afholdt i Herlev og Odense med stor tilslutning begge steder med deltagelse af både yngre urologer og yngre onkologerDer afholdes et tredje møde d. 17/3-11 i Skejby. Vi planlægger afholdelse af flere MDT-baserede kurser fremover – der arbejdes aktuelt på et møde om ’Hjernetumorer’.
Endeligt afholdes, der et 2 dages kursus om tidlig mamma cancer i september.
Legater
I lighed med tidligere år har FYO i år uddelt to legater:Sammen med Astra-Zeneca har vi uddelt et forsknings - og uddannelseslegat med en samlet sum på 100.000 kr. Der var stor interesse for legatet, idet der var 20 ansøgere svarende til et samlet beløb på lige over 600.000 kr.
Sammen med Roche-FYO har vi uddelt et forskningslegatet på 100.000 kr., der uddeles til en yngre læge til støtte til et videnskabeligt projekt i opstartsfasen. Vi modtog i år 7 ansøgninger.Vi takker for de mange gode ansøgninger, og vi vil arbejde på, at legaterne også kan blive uddelt til næste år.
Arbejdsmiljøundersøgelsen
Som I ved har FYO sammen med DSKO og DOO har FYO gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse omfattende alle læger på de onkologiske afdelinger, resultaterne blev præsenteret ved årsmødet sidste år – og der er udarbejdet en artikel som er indsendt til ugeskriftet.
H-stillinger og ansættelsesprocedurer
I lighed med tidligere år var FYO repræsenteret i alle ansættelsesudvalg i de tre uddannelsesregioner til ansættelser i H-stillinger.
Juniorinspektorer og UKYL netværk
I klinisk onkologi er der udpeget 4 junior-inspektorer, der har deltaget i Sundhedsstyrelsens obligatoriske inspektorkursus. Herudover forventer vi at udpege yderligere 2 så der samlet bliver 6 juniorinspektorer i Klinisk Onkologi.
FYO har netop afholdt et heldagsmøde mhp. at støtte etableringen af et landsdækkende netværk blandt de uddannelseskoordinerende yngre læger. Der var deltagelse af UKYL’er fra alle de 6 centre og mødet gav stor inspiration til det videre arbejdet lokalt. FYO vil derfor være med til at arrangere et lignende møde næste år. En af de konkrete ting der kom ud af mødet var at vi blev enige om at lave en PHEEM undersøgelse i samarbejdet med UKYL’er og PUF ’The Postgraduate Hospital Educational Environment Measure’ (PHEEM). Det udviklet som et dansk valideret spørgeskema rettet mod postgraduat uddannelse. Tidligere har Bente Sørensen gennemført en lignende undersøgelse på onkologisk afdeling i Odense. Resultaterne blev brugt til at videreudvikle lokale uddannelsestiltag. Der var stor opbakning på DSKOs uddannelsesudvalg til at gennemføre PHEEM, som vi stiler mod at gennemføre i maj måned i år.
FYO sidder med ved bordet
Medlemmer af FYOs bestyrelse sidder med i en række udvalg, der har betydning for yngre onkologers hverdag. Således sidder Camilla (Odense) i DSKOs bestyrelse, i DSKOs uddannelsesudvalg samt i det regionale videreuddannelsesudvalg i syd. Nicolaj (Århus) sidder i følgegruppen for videreuddannelsen i region nord. Trine (Næstved) er med i DSKOs mødeudvalg og uddannelsesudvalg og sidder som postgraduat lektor i klinisk onkologi og formand for det regionale videreuddannelsesudvalg i øst. Troels (Vejle) er med i det regionale videreuddannelsesudvalg i syd.
Tak til afgående bestyrelsesmedlemmer
Maria Andersen og Martin Huchings er begge på valg og ønsker ikke at genopstille. De har desværre ikke haft mulighed for at komme i dag, men vi takker dem for deres indsats i bestyrelsen.
Kontakt FYO
Såfremt nogle af vores medlemmer har emner som de ønsker FYO skal tage op, herunder forslag til fremtidige kurser, kan bestyrelsen kontaktes på foreningens e-mail; fyomail@gmail.com.
Følg også med på vores hjemmeside www.fyo.dk.