Næste bestyrelsesmøde 4/3-10 i Odense

  

Generalforsamling i Foreningen af Yngre Onkologer 4. april 2009, Munkebjerg, Vejle

Ad. 1 Valg af dirigent

Jon Kroll Bjerregaard blev valgt og erklærede generalforsamlingen for lovligt indkaldt.

Ad. 2 Valg af referent

Camilla Qvortrup blev valgt

Ad. 3 Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt

Ad. 4 Bestyrelsens beretning.

Ved formand Nicolaj Andreassen. Se nedenfor

Ad. 5 Det kommende års projekter

Fremlagt under punkt 4.

Ad. 6 Godkendelse af regnskab samt budget.

Budget og regnskab fremlagt ved kasserer Trine Juhler-Nøttrup.Såvel budget og regnskab blev godkendt.

Ad. 7 Behandling af indkomne forslag

Ingen indkomne forslag

Ad. 8 Behandling af forslag om vedtægtsændring

Ændringsforslag ang. § 3 Medlemskab: vedtaget uden anmærkningerÆndringsforslag ang. § 5 Generalforsamlingen: indhold godkendt dog skal ordlyden ændres og fremlægges ved næste års ordinære generalforsamlingÆndringsforslag ang. § 6 Bestyrelsens konstituering: vedtaget uden anmærkninger

Ad 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Til bestyrelsen stillede Camilla Qvortrup (Odense), Martin Hutchings (Rigshospitalet) og Maria Andersen (Aalborg) op. Alle blev valgt. Charlotte Rotbøl Bøje (Århus) stillede op som suppleant og blev valgt.

Således består bestyrelsen nu af: Nicolaj Andreassen (Aalborg/Århus) Jon Lykkegaard Andersen (Herlev) Trine Juhler-Nøttrup (Herlev) Troels Bechmann (Vejle/Odense) Maria Andersen (Aalborg) Martin Hutchings (Rigshospitalet) Camilla Qvortrup (Odense)

Ad 10. Valg af 2 revisorer

Kenneth Jensen (Århus) og Hanne Krogh Jensen (Århus) modtog genvalg.

Ad. 11. Nedsættelse af arbejdsgrupper

Nedsættes løbende.

Ad. 12. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Dette vedtages.

Ad. 13. Diskussion af speciallæge uddannelsen

Diskussion af speciallægeuddannelsen:– Flere angav, at de opfatter det som et problem at ’onkologi’-delen ikke er et sammenhængende forløb i den vest-danske model (imodsætning til den øst-danske), men afbrydes af ’medicin’-del, da det ødelægger kontinuiteten i den onkologiske læring.– Der var enighed om, at det er vigtigt at fokus er på optimering af indholdet i den intern medicinske del (og ikke kun formen).– Der var flere tilkendegivelser af at behovet for at lære intern medicin er størst i begyndelsen af et H-forløb.– Det intern medicinske modul bør evalueres når de første læger, der har været igennem et basislæge forløb, har gennemført det intern medicinske modul.– En anførte et ønske om, at selve hoveduddannelsen reduceres i længde (fra de nuværende 5 år) – hertil angiver flere at længden ikke bør reduceres, da klinisk onkologi er et bredt speciale, da såvel radioterapi og medicinsk behandling er inkluderet i vores speciallæge uddannelse.– Der blev anført ønske om, at man i Øst kunne være tilknyttet to center afdelinger (jvf. vestdanske model).– Der var et ønske om mulighed for individualiserede forløb afhængigt af ens tidligere erfaring.– Ønske om mulighed for et valgfrit modul.– FYO-medlemmerne fra Region Øst blev opfordret til at arbejde for at udvide antallet af H-forløb i øst (jvf. den aktuelle situation med flere ansøgere end stilling), i henhold til mulighederne. Hertil svarede bestyrelsen at denne opgave ikke alene kan løftes af FYO.– Enkelte anførte ønske om mulighed for kombinerede øst-vest forløb.Jesper Eriksen, formand for DSKO’s uddannelsesudvalg oplyste om at den danske speciallægeuddannelse vil blive evalueret i henhold til ’Core Curriculum’ for de 2 europæiske speciallægeuddannelser i hhv. radioterapi og medicinsk onkologi.

Ad. 14 Eventuelt

Anføres tilfredshed med at generalforsamling blev afholdt i forbindelse med DSKO’s årsmøde.

Bestyrelsens beretning 2008/2009

Igen i år har FYO været involveret i en lang række aktiviteter og, som det fremgår af nedenstående, har vi planer om nye tiltag i den kommende tid.

Medlemsstatistik

FYO har det forgangne år haft en medlemstilvækst til 172 medlemmer. Vi hilser de nye medlemmer velkomne.

Kurser

FYO har dette efterår afholdt ’gå hjem møder’ om immunmodulerende cancerterapi. Der var meget stor interesse for FYOs kursus om ’billeddiagnostik i onkologien’, som blev afholdt i februar. Kurset blev hurtigt overtegnet og der blev oprettet en venteliste. På baggrund af den store interesse er der planer om, at kurset skal være en tilbagevendende begivenhed. Kursets indhold vil blive tilrettet i henhold til kursisternes evalueringer. Vi forventer at afholde ’gå hjem møder’ om AK-behandling til cancerpatienter i forsommeren og et kursus omhandlende gynækologisk onkologi til efteråret. På lidt længere sigt er der planer om kurser/møder om sjældne cancersygdomme og nye teknikker i radioterapi. Der overvejes også et debatmøde om cancerbehandling i udlandet.

AZ-FYO legatet

I lighed med tidligere har FYO sammen med Astra-Zeneca uddelt et studie- og rejselegat med en samlet sum på 100.000 kr. Der var stor interesse for legatet, idet der var 23 ansøgere svarende til et samlet beløb på lige over 350.000. Vi takker for de mange gode ansøgninger.

Nyt legat på vej

I samarbejde med Roche planlægger FYO at indstifte et nyt legat, der skal fremme yngre onkologers forskningsaktivitet. Den samlede sum udgør 100.000 kr. som vil blive givet som lønmidler til personer der påtænker at opstarte et længerevarende forskningsprojekt.Evaluering af den nye speciallægeuddannelseDen ’nye ordning’ for speciallægeuddannelsen i onkologi er ved at have nogle år på bagen. DSKO planlægger en evaluering og evt. revision af ordningen når de første årgange har afsluttet deres H-forløb. Formodentligt vil dette ske i løbet af 2010 eller 2011. Indtil da vil FYO bruge tiden til at sondere medlemmernes holdninger uddannelsens sammensætning. Dette vil ske ved uformelle drøftelser på foreningens generalforsamling. Vi har endvidere tanker om, at lave en mere formaliseret undersøgelse blandt de 15-20 læger der er kommet længst i deres speciallægeuddannelse.

Arbejdsmiljøundersøgelse, nu også for overlæger

FYO foretog i forsommeren 2006 en spørgeskemabaseret undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt samtlige yngre læger indenfor onkologien. Undersøgelsen var den første af sin art og afdækkede udbredte problemer med blandt andet stort arbejdspres.FYO har indgået en aftale med DSKO og DOO om at gentage undersøgelsen, således at målgruppen bliver udvidet til at omfatte alle læger ansat på de onkologiske afdelinger. DSKO og DOO har givet tilsagn om at afholde de udgifter, der er forbundet med undersøgelsen. Undersøgelsen bliver internet-baseret og vil foregå maj – juni 2009.

Nye ansættelsesprocedurer for hoveduddannelsesforløb

Som noget nyt er ansøgerne til hoveduddannelsesforløb i onkologi, med virkning fra dette forår, blevet vurderet ved en ansættelsessamtale og ikke, som tidligere, alene ud fra et pointsystem. Repræsentanter fra FYO har deltaget i ansættelsessamtalerne i alle tre uddannelsesregioner. Om end det nok kræver lidt tid at blive fortrolig med den nye fremgangsmåde, er det vores indtryk at samtalerne kan blive et godt værktøj til at sikre en retfærdig og nuanceret bedømmelse af fremtidens onkologer.

Juniorinspektorer og UKYL- netværk

Der er nu udpeget juniorinspektorer fra hvert af de onkologiske centre. Vi forventer, at disse skal deltage ved fremtidige inspektorbesøg, når de har taget de påkrævede kurser til efteråret. Junior-inspektorerne er typiskrekrutteret blandt afdelingernes uddannelseskoordinerende yngre læger. FYO vil aktivt støtte op om, at der blandt de uddannelseskoordinerende yngre læger etableres et netværk, hvor erfaringer omkring uddannelse og arbejdsforhold kan udveksles. Vi planlægger således at afholde et møde med deltagelse af FYOs bestyrelse og de udpegede UKYL’ere.De udvalgte juniorinspektorer er: Martin Hutchings (Rigshospitalet), Hella Danø (Herlev), Siri Rasmussen (Odense), Christa Haugaard Nyhus (Vejle), Maria Andersen (Aalborg) og Britt Elmedal Laursen (Århus).

FYO søger indflydelse

Det er bestyrelsens opfattelse, at vi bedst varetager yngre onkologers interesser ved, at medlemmerne af FYOs bestyrelse deltager aktivt de steder, hvor der tages beslutninger, der har betydning for yngre onkologers hverdag. Således sidder Nicolaj Andreassen i DSKOs bestyrelse, i DSKOs uddannelsesudvalg og i det regionale uddannelsesudvalg i region nord. Camilla Qvortrup og Troels Bechmann er med i det regionale uddannelsesudvalg i syd. Trine Juhler-Nøttrup og Jon Lykkegaard Andersen i er med i uddannelsesudvalget i region øst. Trine Juhler-Nøttrup er endvidere medlem af DSKOs mødeudvalg.

Tak til afgående bestyrelsesmedlemmer

Simon Buus har siden efteråret haft orlov fra FYOs bestyrelse, idet han er rejst til Grønland. Simon ønsker derfor at udtræde af bestyrelsen. Gitte Persson er på valg og ønsker ikke at genopstille. Vi takker Simon og Gitte for deres indsats i bestyrelsen.Kontakt FYO Såfremt nogle af vores medlemmer har emner, som de ønsker FYO skal tage op, herunder forslag til fremtidige kurser, kan bestyrelsen kontaktes på foreningens e-mail; fyomail@gmail.com. Følg også med på vores hjemmeside via www.fyo.dk. Vi opfordrer alle medlemmer til at være på vores mailingliste, så vi nemt kan udsende nyhedsbreve og meddelelser i øvrigt. Ligeledes hører vi gerne fra medlemmer der får ny mail adresse.

HTML | CSS | 508