Nyheder 

Partikelterapi til danske kræftpatienter

Medierne har den seneste tid skrevet om partikelterapi til behandling af kræft. Strålebehandling med partikler (bl.a protoner), giver mulighed for en bedre dosisfordeling omkring det bestrålede område. DSKO ønsker, at Danmark skal være i front når det gælder strålebehandling af kræft. Selskabet må dog gøre opmærksom på, at der ikke foreligger evidens for, at protonbehandling medfører bedre behandlingsresultater end moderne konventionel stråleterapi. Protonterapi kan teoretisk mindske risikoen for stråleinduceret ny kræft, men kun hvis der anvendes såkaldt skanning beam. De fleste eksisterende protonanlæg (bla. anlægget i Uppsala) anvender en anden teknik. På grund af neutronstråling er risikoen for stråleinduceret kræft i sådanne anlæg formentlig af samme størrelsesorden som efter almindelig stråleterapi.

Det er derfor fortsat uafklaret om protonterapi er bedre end konventionel ekstern strålebehandling. Den faglige usikkerhed afspejler sig også i, at kun 13 danske patienter er sendt til protonbehandling i udlandet siden 2005. 

  

DSKO ønsker at behandlingen af danske kræftpatienter følger bedste internationale evidensbaserede standard. Selskabet nedsætter derfor nu et nationalt udvalg, som skal udarbejde faglige retningslinjer for, i hvilke situationer protonbehandling i udlandet bør overvejes. Udvalget vil samtidig være selskabets faglige rådgiver i sager vedrørende klinisk anvendelse af protonterapi. 

     

På hjemmesiden er der oprettet et bibliotek med oversigtsartikler om emnet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for DSKO

Konstituering 

På møde den 10. juni 2008 har bestyrelsen for DSKO konstitueret sig således:

Formand: Lisa Sengeløv, Herlev
Næstformand: Gedske Daugaard, Rigshospitalet
Sekretær: Cai Grau, Aarhus
Kasserer: Jens Peter Bangsgaard, Vejle
Formand for mødeudvalget: Ann Knoop, Odense

Menige medlemmer:
Vera Haahr, Viborg
Mette Yilmaz, Aalborg
Nicolaj Andreassen, Århus

Møde om Coloncancer og inflammatorisk tarmsygdomme

Sct. Gallen 3.-6. december 2008

ICTR 2009 - Fourth International Conference on Translational Research and Pre-Clinical Strategies in Radiation Oncology Geneva, Switzerland, March 11-13, 2009 , see www.iosi.ch/ictr2009.html   

Speciallægesituationen Klinisk Onkologi 2008

DSKO har gennemført en enquete blandt de onkologiske afdelinger marts 2008. Der er en positiv fremgang i antallet af besatte speciallægestillinger, dog primært på centerafdelinger. Af de aktuelt normerede stillinger er 83% besat. I 2006 var kun 73% af de opslåede stillinger besat.

Se resultaterne her.

Bemærk at der herudover i 2008 vil komme et antal stillinger, som udløses af bla. mammografiscreening og udvidelsen af strålebehandlingskapaciteten.

Planlægningstid for primær kurativ strålebehandling - 22. november 2007

Den danske radioterapigruppe (DRTG), som består af stråleterapiledelserne på de seks stråleafdelinger, har på møde den 22. november godkendt en fælles standard for planlægning af primær kurativ strålebehandling. Modellen er efterfølgende godkendt af DSKO's bestyrelse. Den kan ses her. Det er DSKO og DRTGs håb, at modellen vil blive indarbejdet i DMCG'ernes nationale retningslinier for udredning og behandling af kræftsygdomme.

  

Vigtigt: Acta Oncologica 2008

Hvis du ønsker du at fortsætte dit gratis abonnement så skal ordningen bekræftes her.

                   

Aktuelle møder - se her

                                     

                     

Tidligere nyheder findes i Nyhedsarkiv

Liste over afholdte møder findes under Møder

HTML | CSS | 508